Aarhus tog afsked med sin bykonge og hele byens bedstefar

Aarhus Domkirke var torsdag eftermiddag fyldt med mennesker, der ønskede at sige et sidste farvel, da Thorkild Simonsen blev bisat. Byens tidligere borgmester var højt elsket, og kærligheden gik begge veje, lød det fra biskop Henrik Wigh-Poulsen

Tidligere borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen blev bisat fra Aarhus Domkirke torsdag den 15. september 2022.
Tidligere borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen blev bisat fra Aarhus Domkirke torsdag den 15. september 2022. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Det var næsten, som om himlen også fældede en tåre, eller faktisk ganske mange, da Aarhus Domkirkes kirkebænke begyndte at blive fyldt op torsdag eftermiddag. Bisættelsen af byens tidligere borgmester fra 1982 til 1997 og hele landets indenrigsminister fra 1997 til 2000 var da også et farvel til en af de helt store personligheder i Aarhus’ historie: Thorkild Simonsen.

Varme, nysgerrighed og oprigtig interesse for medmennesket er nogle af de beskrivelser, der er gået igen i de mange mindeord, der siden hans død er kommet fra nær og fjern. Også fra mange af de borgere, der i dagene efter hans død har skrevet personlige hilsner i den kondolencebog, som Aarhus Rådhus lagde frem. For socialdemokraten Thorkild Simonsen var på ingen måde kun anerkendt for sine politiske evner, der var med til at gøre Aarhus til en moderne by med for eksempel Musikhuset, kunstmuseet Aros og planen for Aarhus Havn. Han var i mindst lige så høj grad dybt respekteret og elsket for det, som biskop Henrik Wigh-Poulsen i sin tale kaldte Thorkild Simonsens vandmærke: ”Viljen til at hjælpe og være der for den anden og i det tage sin opgave på sig.”

Allerede under præludiet brød solen da også frem og lyste op i den gotiske katedral, der dannede ramme om den bisættelse, som Thorkild Simonsen selv havde planlagt.

”Som det ordensmenneske han var,” som biskoppen sagde.

Henrik Wigh-Poulsen konstaterede, at det ikke har været nemt for den tidligere Aarhus-borgmester at sige farvel:

 ”For ham, hvis livsappetit og virkelyst og glæde ved jer (den nærmeste familie, red.) var så stor, der var døden og dens fravær af liv ikke let at acceptere,” sagde Henrik Wigh-Poulsen.

Han citerede dog også Thorkild Simonsen selv fra et tidligere interview, hvor han sagde:

”Det nytter ikke noget at være ked af at skulle dø – så skulle man også være ked af at blive født. Jeg tror, at døden bliver lidt lettere, når man har troen.”

I Henrik Wigh-Poulsens tale var det netop også den kristne tro, som den kommer til udtryk i Jesu nye bud i Johannesevangeliets kapitel 13, der var omdrejningspunktet. Ikke kun for talen, men for hele Thorkild Simonsens liv.

I evangeliet lyder det fra Jesus til hans disciple: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket Jer, skal I også elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

”Og i alt, hvad I i familien fortæller, og i alt, hvad der fremgår af de mange mindeord om Thorkild Simonsen, er det så tydeligt, hvor stærkt Jesu’ nye bud har præget hans udsyn og hans handlinger og hans møde med sine medmennesker. De blev aldrig ligegyldige, eller nogle man bare skal forbi på sin vej frem. Thorkild ville dem. Han havde en grundlæggende kærlighed til dem, han mødte på sin livsvej,” sagde Henrik Wigh-Poulsen.

Og det var netop dén indstilling til andre mennesker, som fik flere af dem, han mødte på sin vej til at føle sig set – og til at ønske også at være med ved bisættelsen og give ham et farvel på livets sidste rejse.

En af dem var billedkunstner Ulla Diedrichsen, der roste Thorkild Simonsen for hans indsats for kulturlivet i Aarhus:

”Jeg går ellers helst ikke til begravelser eller bisættelser og føler mig næsten helt forlegen ved at være her. Men jeg er kommet for at vise ham den sidste respekt. Han var et fantastisk menneske, og det var som om, at så længe han var ved roret, så var alt godt her i Aarhus. For mig har han nærmest været en slags dansk pendant til Dalai Lama. For han var så venlig og imødekommende og udstrålede en slags rolig afklarethed, som var ganske særlig,” sagde Ulla Diedrichsen.

Blandt de mere officielle gæster var blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne). Også kommunens nuværende borgmester Jacob Bundsgaard  (S) og den tidligere borgmester og nuværende finansminister Nicolai Wammen (S) deltog.

For dem – og alle andre af nutidens politikere – var der ifølge biskop Henrik Wigh-Poulsen også noget at lære af nu afdøde Thorkild Simonsen.

”Familiemennesket og politikeren Thorkild var ikke skilt i en privat og en offentlig sfære. De hørte ligesom sammen. Kan være, at hans tid var en anden, men med sin væremåde er han et lysende eksempel til efterfølgelse for en ny tids politikere. For, som Thorkild Simonsen viste, så er den af mange politikere så attråede folkelighed ikke et spørgsmål om sociale medier, signaler og grøftegravning, men om at være til stede, som den man er. Med en oprigtig og grundlæggende respekt for, og kærlighed til dem, man er sat til at hjælpe og værne om, derhjemme som ude i byens gader,” lød det fra Henrik Wigh-Poulsen.

Før postludiet, som var en instrumental udgave af den canadiske musiker Leonard Cohens ”Halleluja”, blev alle inviteret med til en mindehøjtidelighed i Musikhuset, hvor blandt andre Mette Frederiksen (S), Nicolai Wammen (S) og Jacob Bundsgaard (S) holdt taler og hyldede den mand, som både blev kaldt ”mentor”, ”bykonge” og ”hele byens bedstefar”.