Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) har fået syn for sagn om, at det ikke er ligetil at lovgive om ligestilling for minoriteter inden for køn og seksualitet. For tiden behandler Folketinget et lovforslag fra hans ministerium, Beskæftigelsesministeriet, der skal bekæmpe forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet. Et af redskaberne skal ifølge forslaget være, at straffeloven og racediskriminationsloven skal udvides til også at nævne forbud mod diskrimination af mennesker på baggrund af deres ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”.
Men hvad i alverden vil det sige, spørger kirkelige organisationer, Det Kriminalpræventive Råd og en række arbejdsmarkedsorganisationer i høringssvar til lovforslaget, der blev førstebehandlet den 12. oktober.
Deres indvending er, at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” er så vagt definerede begreber, at det kan føre til selvcensur, fordi det er uklart, hvad der kriminaliseres. Den bekymring kommer blandt andet fra generalsekretær i Frikirkenet Mikael Wandt Laursen, der sammen med Indre Missions formand fik foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg i sidste uge.
”Vi er for det første meget enige i hensigten med lovforslaget. Det er vigtigt at bekæmpe diskrimination og hadforbrydelser. Men der er flere problemer ved lovforslaget, som det ser ud nu, og det gælder blandt andet brugen af ordene ’kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika’. Det er ikke juridisk sprog, men farvet sprog, som man ikke bør acceptere fra ministeriets side. Det er for uklart, hvad de tre ord betyder, og det kan føre til selvcensur, som man har set i andre lande, fordi folk er i tvivl om, hvad det indbefatter,” siger generalsekretæren for paraplyorganisationen for de fleste af landets frikirker.
Mikael Wandt Laursen tilføjer, at lovenes nuværende paragraffer allerede beskytter mod diskrimination på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk.
Dette er også anført i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det lyder, at retspraksis – altså tidligere domme på området – har gjort det klart, at diskrimination med baggrund i en persons kønsidentitet kan falde ind under begrebet ”kønsdiskrimination”.
Samme indvending har flere andre interesseorganisationer fremført i deres høringssvar, hvor det for eksempel lyder fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier, at man risikerer at begrænse ytringsfriheden ved at lave en udvidelse af paragrafferne, der ”blot har til formål at tydeliggøre gældende ret”.
Liberal Alliances ligestillingsordfører, Henrik Dahl, er lige så kritisk. Han har fra begyndelsen været stærkt skeptisk over for lovforslaget, som han frygter kan blive en løftestang for at kriminalisere kritik af ideologi inden for køn og seksualitet.
”Selvfølgelig skal den enkelte transperson ikke diskrimineres. Det kan alle være enige om. Men man skal være klar over, at den militante del af lgbt-bevægelsen ikke skyr nogen midler i sit forsøg på at få ram på kritikere af sin ideologi. Det har vi set flere eksempler på i den angelsaksiske verden. Hvis man udvider straffeloven i Danmark med så vage begreber, som der er lagt op til her, kan det bruges som en løftestang til, at almindelig kritik af lgbt-ideologien vil blive betragtet som hate speech. Og det på trods af, at det allerede i den nuværende lovgivning er strafbart at diskriminere på baggrund af kønsidentitet,” siger han.
Det er imidlertid ikke alle, der deler den holdning, at lovforslaget kan blive en trussel for ytringsfriheden. For eksempel skriver Institut for Menneskerettigheder i et høringssvar, at man ikke ser nogen trussel mod ytringsfriheden ved, at loven specifikt nævner ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”. Instituttet bliver bakket op af dr. jur. og professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm, der netop har udgivet bogen ”Skabt som mand og kvinde” med egne refleksioner om kønsudtryk og det at iklæde sig det modsatte køns tøj og koder.
”Jeg synes, at de tre ord er klare og forståelige. Nu bliver jeg lidt skrap, men hvis man har svært ved at forstå ordene ’kønsidentitet’ og ’kønsudtryk’, må man gøre sig lidt mere umage. Det er gængse ord i den debat, vi har om køn og identitet i dag. Jeg tror rigtig nok, at en del mennesker vil have svært ved at forstå de begreber, også selvom de prøvede, men sådan er det med flere paragraffer i straffeloven. For eksempel defineres tyveri som ’den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.’,” siger han.
Ditlev Tamm er imidlertid splittet over, hvorvidt lovforslaget er godt. På den ene side er han fortaler for en mere fornuftig debat om og bedre vilkår for mennesker med alternative kønsidentiteter. På den anden side er han som udgangspunkt altid modstander af at bruge straffeloven som et redskab til den slags.
”Jeg er sympatisk indstillet overfor at skabe bevidsthed om dette område. Mit dilemma er, at jeg grundlæggende mener, at straffeloven skal sætte så få grænser som muligt for, hvad der må siges. Hvis man skal have en ordentlig debat, skal der være frit spil for så mange holdninger som muligt. De dårlige argumenter og holdninger skal udskammes og modsiges i den offentlige debat, ikke kriminaliseres.”
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) er på forældreorlov. Den fungerende ligestillingsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i en mail til Kristeligt Dagblad som svar på kritikken i høringssvarene:
”Regeringen er helt enig i, at vi skal beskytte ytringsfriheden. Samtidig skal vi beskytte udsatte grupper mod hadefulde ytringer. Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af lgbti-personer ved at tydeliggøre en eksisterende retstilstand, så det står klart, at man som transperson og interkønnet er beskyttet af lovgivningen. Derfor mener jeg ikke, at der er grund til bekymring for, at dette lovforslag begrænser ytringsfriheden, for det ændrer ikke ved den gældende retstilstand.”